
|
Så er Stella Polaris klar igen med underholdning og afslapning i topklasse.
Den elektroniske musikfestival startede i Aarhus i 1997, og kan nu prale af at være verdens største gratis chill-out festival. I år står den på 15 års jubilæum i Danmarks fire største byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg. Lørdag kommer Stella Polaris til Botanisk Have i Aarhus, hvor blandt andre Michael Simpson og Lulu Rouge kommer til at stå for stemningfuld elektronisk musik.
For jer, der ikke har været til Stella Polaris endnu, kan det klart overvejes at medbringe en picnic og måske nogle puder. Festivalen udbyder selv tæpper, men det kan dog anbefales selv at tage et tæppe med. Det er også muligt at købe mad og drikke rundt omkring på festivalen.
Vær klar på god musik og hygge lørdag den 4. august i Aarhus Botanisk Have fra kl. 12-21. Stella Polaris blev afholdt i Odense i går.
Stella Polaris/Aalborg - 3. august kl. 12-21 Stella Polaris/Aarhus - 4. august kl. 12-21 Stella Polaris/København - 5. august kl. 12-21 |
|


Indlæser...